Udgivet i Business

Hvordan påvirker CSRD SMV'ernes årsrapporter i 2026?

Af Breaking-news.dk

Nedtællingen er i gang. Om knap to år skal danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) stå på mål for en helt ny type årsrapport, når Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) for alvor rammer regnskabsåret 2026. De virksomheder, der i dag måske kun laver en kort bæredygtighedssektion eller et frivilligt CO2-regnskab, får nu krav om alt fra dobbelt væsentlighed til digital tagging af ESG-data.

Hvad betyder det konkret for en børsnoteret SMV på First North - og hvordan kommer den ikke-noterede underleverandør uden for rampelyset alligevel til at mærke presset fra investorer, banker og større kunder? Vi zoomer ind på tidslinjen frem mod 2026, de nye rapporteringsstandarder og de forretningsmæssige konsekvenser, du ikke kan ignorere.

Læs med, og få overblikket over:

  • Hvem af SMV’erne der bliver direkte og indirekte omfattet af CSRD
  • Hvilke nye informationer der flytter ind i ledelsesberetningen - og hvilke data du skal kunne fremlægge
  • Den praktiske køreplan, der gør dig klar til revisionssikring og værdikædedata
  • De forretningsmuligheder (og risici) som klar, troværdig rapportering åbner for i kampen om kapital, kontrakter og talenter

CSRD er ikke blot endnu en compliance-øvelse. Det er en strategisk lakmusprøve på, om din virksomhed er rustet til en fremtid, hvor bæredygtighed er en forudsætning for vækst. Lad os dykke ned i, hvordan du får styr på årsrapporten - og sikrer din konkurrenceevne fra dag ét.

CSRD i 2026: Hvem af SMV'erne er omfattet – og hvordan?

Mens de fleste mindre virksomheder stadig kæmper med at udrede forkortelserne, er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) allerede i fuld indfasning. For at forstå, hvem der skal rapportere hvad - og hvornår - er det nødvendigt at kende den regulatoriske tidslinje og de forskellige virksomhedskategorier, direktivet opererer med.

Tidslinjen frem mod regnskabsåret 2026

  • 2024: De største børsnoterede virksomheder (NUK/PIE > 500 medarbejdere) aflægger første rapport efter CSRD/ESRS på data fra 2024 (publicering 2025).
  • 2025: Øvrige store virksomheder (to af tre kriterier: >250 medarbejdere, >50 mio. € omsætning, >25 mio. € balance) følger trop.
  • 2026: Børsnoterede SMV’er - dvs. virksomheder på regulerede markeder med <250 ansatte - bliver direkte omfattet af CSRD.
  • 2026-2028: Samme børsnoterede SMV’er kan vælge en ”opt-out”; de skal dog stadig oplyse, at de har fravalgt fuld rapportering, og begynde senest for regnskabsåret 2028.
  • 2027-2029: Ikke-noterede SMV’er berøres indirekte via værdikæden og ny dansk Årsregnskabslov, der forventes at sænke tærsklen for klimadata og governance-oplysninger.

Direkte pligt: Børsnoterede smv’er

I Danmark findes i omegnen af 150 børsnoterede SMV’er på Nasdaq Copenhagen Main Market og First North Premier. For dem gælder:

  • Anvendelsesområde: ESRS for børsnoterede SMV’er (en proportionaliseret ”LSME-pakke” med færre datapunkter end for store virksomheder).
  • Opt-out: Fravalg kan benyttes for regnskabsårene 2026, 2027 og 2028. Fristen for endelig første rapport er dermed publiceringen i 2030 (baseret på 2029-data).
  • Krav i opt-out-perioden: Virksomheden skal stadig forklare beslutningen, beskrive forberedelser samt eventuelle væsentlige bæredygtighedsrisici - et kortfattet ”statement of non-compliance”.
  • Revision: Begrænset (limited) assurance forventes fra første rapport; mulighed for lempelser det første år.

Indirekte tryk: Ikke-noterede smv’er

Selvom ikke-noterede SMV’er ikke er direkte på CSRD-krogen, vil de i praksis mærke et stigende datatræk. Tre drivere stikker ud:

  1. Værdikæden: Store kunder, der selv er CSRD-omfattede, skal indsamle Scope 3-data og beskrive due diligence. Det udløser spørgeskemaer, kontraktklausuler og krav om emissionsfakturaer.
  2. Finansiering: Banker og investorer bruger CSRD-taksonomi og ESG-scoring til risikovurdering. En SMV uden basale KPI’er kan møde højere renter eller kortere løbetider.
  3. Ny Årsregnskabslov: Erhvervsstyrelsen har varslet en revision, der vil ”spejle” centrale CSRD-elementer for klasse B-virksomheder (50-250 ansatte) - fx klimamål, governance og politikker - dog i forenklet form.

Hvad betyder det i praksis?

• Leverandørspørgeskemaer bliver hverdagskost: Især Scope 3-emissioner og sociale due-diligence-data skyder op som standardbetingelser i nye kontrakter.
• Datakravene bevæger sig fra ”nice to have” til adgangsbillet: Mangler man tal og processer, kan man risikere at ryge af rammeaftaler eller låneporteføljer.
• Børsnoterede SMV’er bør overveje om opt-out giver strategisk mening: Udskyder man, kan konkurrenter fremstå mere transparente - og man mister læringskurven før revisionskravet strammes.

Med andre ord: 2026 er ikke blot et årstal i direktivteksten. Det er et tipping point, hvor bæredygtighedsrapportering går fra compliance-projekt til konkurrenceparameter - uanset om du er børsnoteret eller ej.

Det ændrer sig i årsrapporten: Nye krav til indhold, struktur og data

CSRD vender bogstaveligt talt op og ned på, hvad der skal stå i SMV’ens årsrapport. Hvor bæredygtighed tidligere har været en særskilt rapport eller et par ekstra sider, bliver den nu en fuldt integreret del af ledelsesberetningen. De nye krav kan opdeles i tre hovedspor: indhold, struktur og data­kvalitet.

1. Hvad skal ind i ledelsesberetningen?

  1. Dobbelt væsentlighed
    Virksomheden skal forklare både a) hvordan miljø- og sociale faktorer påvirker dens finansielle performance (udenfra-ind), og b) hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljø (indefra-ud). Analysen skal være dokumenteret og opdateres årligt.
  2. Strategi og mål
    Konkrete, tidsbestemte mål for klima, miljø og sociale forhold, koblet til den overordnede forretningsstrategi. Fremskridt måles via KPI’er, fx reduktion af Scope 1-3 udledninger, andel omsætning/CapEx/OpEx i overensstemmelse med EU-taksonomien m.m.
  3. Governance og incitamenter
    Beskrivelse af bestyrelsens og direktionens rolle, kompetencer og overvågning af bæredygtighedsmål. Bonus- og incitamentsordninger, der er bundet op på ESG-resultater, skal fremgå eksplicit.
  4. Due diligence i værdikæden
    Processer til at identificere, forebygge og afbøde negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø - også hos leverandører og underleverandører. Der skal redegøres for både politikker, procedurer og forbedringstiltag.
  5. Politikker og KPI’er
    For hver relevant ESRS-standard (E1-E5, S1-S4, G1) skal virksomheden beskrive politik, handlingsplaner, mål og resultater. Eksempel: E1 Klimaforandringer kræver rapportering på Scope 1, 2 og 3 samt klimaplanens robusthed ift. 1,5 °C-scenariet.
  6. EU-taksonomien
    Omsætning, investeringer og driftsomkostninger skal opdeles i “Taxonomy-aligned” og “Taxonomy-eligible”. Selv SMV’er uden “grønne” aktiviteter skal rapportere nul-tal, så investorer undgår datamørke.
  7. Digital mærkning (XHTML + XBRL-tagging)
    Hele bæredygtighedsafsnittet skal indberettes i det samme European Single Electronic Format (ESEF) som de finansielle tal. Det muliggør maskinlæsning, benchmarking og myndighedstilsyn.

2. Proportionaliserede esrs for børsnoterede smv’er

Tilgængelige fra regnskabsåret 2026. De kaldes ofte “ESRS-L-SME” og indebærer:

  • Smal basispakke på 40-50 datapunkter mod +1.000 i fulde ESRS.
  • Mulighed for opt-out af bæredygtighedsrapportering indtil 2028, hvis markedet accepterer det - men stadig pligt til at erklære fravalget åbent.
  • Fokus på de mest efterspurgte områder: CO₂-udledninger, energi, arbejdsvilkår og anti-korruption.

3. Vsme - Frivillig standard for ikke-noterede smv’er

EU’s Voluntary SME (VSME)-standard lanceres parallelt med ESRS-L-SME. Den kan:

  • Bruges til at svare systematisk på ESG-spørgeskemaer fra banker, kunder og forsikringsselskaber.
  • Skaleres efter virksomhedens kompleksitet (basis- vs. avanceret modul).
  • Gøre det lettere at senere opgradere til en fuld ESRS, hvis virksomheden bliver børsnoteret eller vokser.

4. Overgangslettelser og revisionssikring

For at lette implementeringen er der indført fase-ins:

  1. 2026-27: Kun qualitative oplysninger om Scope 3, biodiversitet, arbejdskraft i værdikæden og korruptionsrisici. Kvantitative KPI’er kan vente til 2028.
  2. Limited assurance (begrænset sikkerhed) for ESG-oplysninger bliver obligatorisk i 2026. I praksis svarer det til den grad af sikkerhed, som revisor i dag yder på halvårsregnskaber.
  3. Reasonable assurance kan komme fra 2030, men kun efter evaluering fra EU-Kommissionen.

Resultatet? Årsrapporten 2026 bliver mindre et statisk dokument og mere en digital dataplatform, hvor bæredygtighedstal står skulder ved skulder med finansielle nøgletal - og hvor SMV’ens troværdighed måles på både bundlinje og planetlinje.

Sådan forbereder SMV'en sig frem mod regnskabsåret 2026

Omstillingen til CSRD-rapportering i 2026 kræver en målrettet og trinvis tilgang. Nedenfor finder du en praktisk køreplan, der omsætter direktivets krav til konkrete handlinger for SMV’er:

  1. Kickstart med en gap-analyse mod ESRS
    Hvornår: 1. kvartal 2025
    • Sammenlign nuværende rapporteringspraksis med de proportionaliserede ESRS-krav (eller VSME-standarden, hvis virksomheden er unoteret).
    • Prioritér mangler efter risiko og ressourcebehov; kortlæg ”quick wins” (f.eks. eksisterende miljødata) og ”black boxes” (f.eks. sociale KPI’er).
    • Brug resultaterne som budgetgrundlag for 2025-2026.
  2. Gennemfør en dobbelt væsentlighedsvurdering
    Hvornår: 2. kvartal 2025
    • Identificér de væsentligste impacts, risici og muligheder for både samfundet og virksomheden.
    • Involver tværfaglige teams, nøgleleverandører og eventuelt eksterne eksperter for at sikre fuld dækning.
    • Vurder fremtidige udviklinger (fx CO₂-afgifter) og dokumentér metoden - den skal kunne fremvises til revisor.
  3. Etabler data- og IT-opsætning
    Hvornår: 3. kvartal 2025 - 1. kvartal 2026
    • Definér datakilder (ERP, energi-/affaldssystemer, HR-platforme) og ansvarlige ejere.
    • Implementér kontroller og sporbar evidens - data skal kunne bestå limited assurance.
    • Sørg for, at systemet kan digitalt tagge oplysninger i XHTML-format (ESEF).
  4. Sæt mål, politikker og KPI’er
    Hvornår: Parallelt med datapipelinen
    • Fastlæg science-baserede klimamål (Scope 1-3) og sociale mål (fx ulykkesfrekvens).
    • Udarbejd eller opdater politikker for miljø, menneskerettigheder og antikorruption.
    • Knyt topledelsens incitamentsstruktur til opfyldelse af de nye KPI’er.
  5. Indsamling af værdikædedata & leverandørstyring
    Hvornår: Hele 2025 - 2. kvartal 2026
    • Segmentér leverandører efter materialitet og start med de største udledere/risikofaktorer.
    • Integrér CSRD-krav i indkøbskontrakter og anvend standardiserede spørgeskemaer (f.eks. ESRS Lite).
    • Opbyg partnerskaber, hvor dataudveksling skaber værdi for begge parter.
  6. Governance og kompetencer
    Hvornår: 2025
    • Nedsæt et bæredygtighedsudvalg i bestyrelsen eller udpeg en CSRD-ansvarlig i direktionen.
    • Sørg for relevant efteruddannelse om ESRS, EU-taksonomi og risikostyring.
    • Knyt bæredygtighedsrapportering tæt til finansafdelingen - det bliver en del af årsregnskabet.
  7. Dialog med revisor om scope og sikring
    Hvornår: Senest 4. kvartal 2025
    • Afklar hvilke oplysningskrav der skal have limited assurance i 2026, og hvilke der kan trappes op senere.
    • Gennemgå dokumentationskrav, stikprøver og deadlines - det sparer tid ved årsafslutningen.
  8. Intern tidslinje 2025-2026
    • Q1 2025: Gap-analyse starter; budgetlægningsrunde.
    • Q2 2025: Dobbelt væsentlighed; governance-setup.
    • Q3 2025: Datainfrastruktur påbegyndes; udkast til mål og politikker.
    • Q4 2025: Revisor-aftale; pilot­rapport med testdata.
    • Q1-Q2 2026: Fulde datakørsler, leverandørinput, kvalitetssikring.
    • Q3 2026: Limited assurance, digital tagging, bestyrelsesgodkendelse.
    • Ultimo 2026: Første CSRD-kompatible årsrapport offentliggøres.

Ved at følge denne køreplan får SMV’en styr på både datakvalitet og forretningsforankring - og står stærkt, når de nye rapporteringskrav slår igennem i 2026.

Forretningsmæssige effekter: Finansiering, udbud og konkurrenceevne

CSRD rækker langt ud over selve årsrapporten - den påvirker en SMV’s daglige forretning på flere fronter. Nedenfor sammenfatter vi de vigtigste kommercielle konsekvenser.

1. Kapital og bankvilkår: Fra “nice to have” til “licence to operate”

  • Banker og realkreditinstitutter indarbejder i stigende grad bæredygtigheds­score i kreditpolitikkerne. Manglende, ufuldstændig eller ubekræftet CSRD-rapportering kan udløse:
    • højere renter eller sikkerhedskrav, fordi ESG-risikoen ikke kan vurderes præcist,
    • kortere løbetider og hyppigere covenants for at motivere hurtig forbedring.
  • Institutionelle investorer (fonde, family offices, business angels) er underlagt SFDR og Taxonomy Disclosure Regulation og skal derfor dokumentere, at deres investeringer understøtter grønne omstillinger. Datatunge, revisionssikrede CSRD-oplysninger bliver deres foretrukne kilde.
  • Eksportkreditfonden/EIFO og EU-programmer (fx InvestEU) kan prioritere virksomheder, der kan demonstrere dobbeltt materialitets­analyse og Scope 1-3-tal.

2. Offentlige udbud og private indkøbskæder

  1. EU’s udbudsdirektiver giver ordregivere lov til at vægte bæredygtigheds­data op til 55 % i tildelingskriterierne. SMV’er uden CSRD-parat data kan ende med at blive fravalgt allerede ved ESPD-screeningen.
  2. Store kunder - fra detailgiganter til industrikoncerner - får selv CSRD-pligt i 2024 / 2025. For at sikre konsistente Scope 3-data videre-delegerer de kravene til leverandørerne:
    • Årlige spørgeskemaer eller API-pull af ESG-KPI’er.
    • Kontraktuel forpligtelse til “limited assurance ready” data senest 2026.

3. Eksport og markedsadgang

EU’s nye Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) samt frivillige brancheordninger (f.eks. B Corp, Ecovadis) kræver dokumenteret CO2-intensitet. En robust CSRD-proces giver:

  • hurtig told- og certificerings­godkendelse,
  • konkurrencefordel i markeder som Tyskland, Holland og de nordiske lande, hvor købere vægter “science-based targets”.

4. Omdømme og talenttiltrækning

Transparente ESG-data er allerede et hygiejne­krav for generation Z-medarbejdere og professionelle services. Virksomheder, der publicerer velunderbyggede CSRD-tal, opnår:

  • 34 % lavere time-to-hire (Kilde: LinkedIn Global Talent Trends 2023),
  • bedre employee engagement og lavere churn.

5. Risici ved mangelfuld rapportering vs. Gevinster ved tidlig compliance

Scenario Kortsigtet effekt Langsigtet effekt
Overholder ikke CSRD-krav
  • Advarsler og påbud fra Erhvervsstyrelsen.
  • Revisor forbehold → lavere kreditrating.
  • Mulige bøder (op til DKK 1 mio. for grove overtrædelser).
  • Tabte kontrakter og højere kapitalkrav.
Tidlig og transparent rapportering
  • “Green premium” fra kunder og investorer.
  • Fortrin i offentlige udbud.
  • Stærkere brand og loyalitet.
  • Lavere finansieringsomkostninger.

6. Opt-out for børsnoterede smv’er til og med 2028 - Hvad betyder det?

En børsnoteret SMV kan vælge opt-out fra CSRD indtil regnskabsåret 2028, men:

  • Markedsforventningerne forsvinder ikke: Analytikere, investorer og ESG-ratingselskaber vil fortsat efterspørge data, som om CSRD allerede gjaldt.
  • Operational lock-in: Jo senere virksomheden starter, desto kortere tid er der til at etablere datastrømme, governance og assurance-processer.
  • Lavere gevinst ved tidlig læring: Tidlig rapportering giver organisationen mulighed for at teste KPI-rammer, justere målsætninger og opbygge kompetencer under mindre tidspres.

Det strategiske spørgsmål er derfor ikke “om” man skal rapportere, men “hvornår”. For de fleste børsnoterede SMV’er peger cost-benefit-analysen på frivillig tidlig indfasning - også selv om loven giver mulighed for at vente.